28 Nov 2019

NIB finansierer dansk teknologi til sundhedspleje inden for hørelse

NIB og den danske virksomhed Demant A/S, som producerer høreapparater og høretekniske hjælpemidler, har underskrevet en ny låneaftale på 450 millioner DKK til at finansiere virksomhedens investeringer til forskning i 2019.

Det syvårige lån finansierer dels Demants aktuelle R&D-program, der har fokus på udviklingen af ny audiologisk teknologi og på yderligere fremskridt inden for design, beregningsmæssige beføjelser og længere levetid for høreapparater med henblik på at opnå bedre brugeroplevelser.

Den globale efterspørgsel efter høreapparater er stigende på grund af demografiske forandringer og bedre diagnosticeringsmetoder.

Demant arbejder i et tæt samarbejde med universiteter, forskningscentre og erhvervslivet om at fremme teknologi til sundhedspleje inden for hørelse. Virksomheden har sit eget forskningscenter, Eriksholm, der beskæftiger sig med audiologiske innovationer.

Dette er det tredje lån, der er indgået mellem NIB og Demant siden 2015.

Demant A/S har base i Danmark og er en førende global virksomhed inden for moderne løsninger til forbedring af hørelse. Virksomhedens produktsortiment omfatter høreapparater, diagnostiske instrumenter, høreimplantater og audioløsninger på områder som virksomhedskommunikation og gaming.

NIB er en international finansiel institution, der er ejet at otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige investeringsprojekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.
For yderligere information kontakt venligst

Mr Vagn Lundhøj, Senior Manager, Origination, på tlf. +358 10 618 0370, vagn.lundhoj@nib.int

Lisa-Maria Altenberger, kommunikationsafdelingen, på tlf. +358 10 618 0234, lisa-maria.altenberger@nib.int

Related resources

26 Nov 2019

Demant A/S

EUR 60.2 million