16 Dec 2010

NIB finansierer Ringkjøbing Landbobanks vindparkprogram i Jylland


Den Nordiske Investeringsbank (NIB) finansierer endnu et låneprogram med Ringkjøbing Landbobank på i alt 150 millioner danske kroner (20 mio. euro) til finansiering af vindmølleinvesteringer i Jylland på Danmarks vestkyst. Lånefristen er på ti år.

Jyllands vestkyst er sparsomt befolket og har fordelagtige betingelser for produktion af vindenergi. Nye vindkraftparker kan bygges med omtanke for alle spørgsmål vedrørende miljø, landskab og lovgivning.

“Finansiering begrænser sig i stigende grad til yngre og mindre firmaer inden for vedvarende energi. Finansiering af vindkraftprojekter gennem Ringkjøbing Landbobank er en god måde at nå relativt små projekter og modparter,” siger NIBs præsident og CEO, Johnny Åkerholm.

NIBs lån skal blandt andet hjælpe med at finansiere nogle af de ca. 160 nye vindmøller fordelt på 28 vindkraftparker, som Ringkøbing-Skjern kommunes plan for vindkraftudbygning forventes at give mulighed for.

Lånet bevilges under NIBS lånemulighed CLEERE på to milliarder euro. CLEERE er en særlig lånemulighed for klimaændringsrelaterede initiativer.

Ringkjøbing Landbobank er en regional bank, som har hovedparten af sit virke i Midt- og Vestjylland. Finansiering af vindmøller er en vigtig niche for banken, som har mere end 20 års erfaring med at finansiere vindkraftprojekter.

Den Nordiske Investeringsbank, NIB, er en fælles, international finansiel institution for de otte nordiske og baltiske lande. NIB yder langfristet finansiering til energi-, miljø-, transport-, logistik-, kommunikations- og innovationsbranchen i forbindelse med projekter, der styrker konkurrencedygtigheden og værner om miljøet. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte

Ann Værum, Senior Manager, Origination, tlf. +45 33 14 42 42,


Sari Cabell, Senior Manager, Origination, tlf. +358 45 676 7762,


Nina Monsen, Senior Communications Specialist, tlf. +358 10 618 0291,


Related resources

08 Dec 2010

Ringkjøbing Landbobank A/S

EUR 20.1 million