Billede: A.P. Møller Group

26 Mar 2021

NIB finansierer A.P. Møller Holdings investering i bæredygtig fødevareemballage

Den Nordiske Investeringsbank (NIB) og A.P. Møller Holding A/S har i december 2020 aftalt en lånefacilitet med en løbetid på 10 år til virksomhedens investeringsaktiviteter i grøn omstilling.

Den samlede lånefacilitet til et beløb på DKK 2 mia. (EUR 269 mio.) er nu udbetalt til delvis finansiering af overtagelsen af Faerch Group A/S (Faerch), der beskæftiger sig med bæredygtig fødevareemballage og genanvendelse.

“Vores finansiering supplerer A.P. Møller Holdings bidrag til den vigtige samfundsmæssige udvikling inden for cirkulær økonomi, nemlig på området affaldshåndtering og genanvendelse,” siger Henrik Normann, NIB President & CEO.

Investeringsplanerne på mellemlang sigt for Faerch er at udvide driften med flere genanvendelsesanlæg, der gør det muligt for virksomheden vertikalt at integrere og få adgang til genanvendt polyethylenterephthalat (PET) af høj kvalitet til deres produktionsanlæg. På nuværende tidspunkt udgør genanvendt materiale 70 % til næsten 100 % af Faerchs produkter, og virksomheden har planer om at øge niveauet af genanvendelse yderligere.

Genanvendt PET er baseret på affald, der er genvundet fra forbrugskilder såsom bakker. PET er den eneste type plast, der kan genanvendes næsten uendeligt, samtidig med at de oprindelige egenskaber bevares med henblik på at gemme føde- og drikkevarer og forlænge fødevareprodukters levetid.

Den samlede transaktion var på ca. DKK 14 mia. (EUR 1,9 mia.).

A.P. Møller Holding ejes af A.P. Møller Fonden. A. P. Møller gruppen består af en bred vifte af brancheførende virksomheder inden for transport, logistik, infrastruktur, energi og finansielle tjenesteydelser.

NIB er en international finansiel institution, der er ejet af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige investeringsprojekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.

For yderligere information, kontakt venligst
Søren Hovgaard, Senior Advisor, på +45 4081 3575, soren.hovgaard@nib.int
Vytautas Brazaitis, Communications Unit, på +358 10 618 0235, vytautas.brazaitis@nib.int

Related resources

14 Dec 2020

APMH Invest XII A/S

EUR 269 million