15 Sep 2017

NIB og Ringkjøbing Landbobank fortsætter med at finansiere danske SMV’er

Den Nordiske Investeringsbank (NIB) og Ringkjøbing Landbobank har indgået en ny låneaftale på i alt DKK 200 millioner (EUR 27 millioner) til finansiering af miljøprojekter samt små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Danmark.

Den nye ti-årige facilitet vil blive anvendt til finansiering af projekter i forbindelse med vedvarende energi og SMV-investeringer i maskiner og udstyr m.v. NIB og Ringkjøbing Landbobank har samarbejdet om finansiering af mindre virksomheder og miljøprojekter siden 1999.

Ringkjøbing Landbobank blev grundlagt i 1886 og er en regional bank, der tilbyder alle former for bankvirksomhed og er blandt de ti største bankkoncerner i Danmark, når man måler efter samlede aktiver.

NIB er en international finansieringsinstitution, der ejes af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige investeringsprojekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.

For yderligere information, kontakt venligst
Sari Cabell, Senior Manager Origination, at +358 10 618 0519,

Dimitrijs Alehins, Senior Communications Specialist, at +358 10 618 0296,

Related resources

15 Sep 2017

Ringkjøbing Landbobank A/S

EUR 26.88 million