Henrik Normann fortsætter som NIB President til marts 2020
Fra venstre: Henrik Normann, NIB President & CEO, og Pentti Pikkarainen, formand for NIBs bestyrelse. Foto: Marjo Koivumäki
Bestyrelsen for den Nordiske Investeringsbank (NIB) har forlænget Henrik Normanns (Danmark) ansættelse som administrerende direktør for NIB indtil udgangen af marts 2020.
“Bestyrelsen sætter høj pris på det bidrag, Henrik Normann har ydet til NIBs videreudvikling, og noterer med tilfredshed, at han nu kan fuldføre transformationsprocessen i banken. Banken drager stor nytte af hans solide baggrund i bankindustrien og stærke lederevner. Bestyrelsen er glade for, at Henrik Normann fortsætter som NIB President”, siger Pentti Pikkarainen, formand for NIBs bestyrelse.
NIB er en international finansinstitution som ejes af de otte medlemslande Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige investeringsprojekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditværdighed, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.
For yderligere information, kontakt venligst
Pentti Pikkarainen, formand for NIBs bestyrelse, tlf. +358 295 160 33055,
Henrik Normann, NIB President & CEO, tlf. +358 10 618 001,