Den Nordiske Investeringsbank (NIB)
De nordiske og baltiske landes internationale finansieringsinstitut
NIB er et internationalt finansieringsinstitut, som ejes af Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige.
NIB’s vision er en fremgangsrig og bæredygtig nordisk-baltisk region. Bankens mission er at styrke regionens konkurrenceevne, bæredygtighed og resiliens.
NIB tilbyder bæredygtig og langfristet finansiering på konkurrencedygtige markedsvilkår til både den offentlige og private sektor. Vores finansiering supplerer andre tilgængelige finansieringsformer og bidrager til at tiltrække yderligere investeringer. Al finansiering vurderes ud fra dens indvirkning på produktivitet og miljø og gennemgår desuden bæredygtigheds- og ESG-vurderinger.
NIB skaffer midlerne til sin udlånsvirksomhed gennem lånoptagelse på de internationale kapitalmarkeder. NIB’s obligationer har den højest mulige kreditværdighed.
NIB styrker den regionale konkurrenceevne ved at finansiere:
- innovation og teknologiske fremskridt
- infrastruktur
- menneskelig kapital og lige socioøkonomiske muligheder
- markedseffektivitet og erhvervsmiljø
NIB’s bæredygtige finansiering fokuserer på:
- klimaforandringer og -tilpasning
- bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer
- overgang til en cirkulær økonomi
- forebyggelse af forurening
- genopretning af biodiversitet og økosystemer
NIB støtter regionens resiliens ved at finansiere:
- kritisk infrastruktur og energisikkerhed
- robuste forsyningskæder og ressourcetilgængelighed
- forsvars- og sikkerhedskapaciteter
- rum- og cybersikkerhed