18 Mar 2021

NIB finansierer ny jævnstrømsbaseret højspændingsforbindelse mellem Danmark og Storbritannien

NIB underskriver en 10-årig låneaftale med danske TSO Energinet om samfinansiering af Viking Link, som er en kommende 760 km lang elforbindelse med en kapacitet på 1,4 GW mellem Danmark og Storbritannien. Viking Link er baseret på jævnstrøm (HVDC) mellem omformerstationen Revsing i det sydlige Jylland og Bicker Fen i Lincolnshire i England.

Lånet på DKK 1 milliard (EUR 134,4 millioner) vil give en mere effektiv udnyttelse af vedvarende energi, adgang til bæredygtig energiforsyning og øget forsyningssikkerhed.

Planen er at installere landkabler og søkabler med en projekteret kapacitet på 2 × 700 MW mellem 2020 og 2023. Idriftsættelses forventes i december 2023. For Danmarks vedkommende er den samlede projektomkostning estimeret til DKK 6,2 milliarder.

Placeringen og tidsforskellen mellem de to prisområder giver elforbindelsen fordele fra de forskellige vejrforhold, tidsforskellen og de tilknyttede spidsbelastningsperioder samt deling af vedvarende energi mellem begge lande og Europa som helhed.

“Hovedårsagen til at styrke denne del af det nordeuropæiske elnet, er at give en optimal udnyttelse af transporten af vedvarende energi mellem Storbritannien, Danmark, Holland og Tyskland,” siger Henrik Normann, President & CEO i NIB.

”Energinet arbejder for en grøn omstilling af energisystemerne, så borgere og virksomheder kan bruge vedvarende energi til alt, med en høj forsyningssikkerhed og til en pris, der kan betales. I den forbindelse er Viking Link en vigtig komponent som sikrer effektiv udnyttelse af vedvarende energi og generelt øger forsyningssikkerheden i Danmark. I Energinet glæder vi os over, at NIB medvirker som en vigtig finansiel samarbejdspartner på Energinets hidtil største anlægsinvestering,” udtaler Finansdirektør Torben Thyregod.

Energinet ejer og driver det overordnede el- og naturgasnet i Danmark og har ansvaret for sikker energi til landets borgere, virksomheder og institutioner Energinet blev etableret i 2005 og er en selvstændig, offentlig virksomhed under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

NIB er et internationalt finansieringsinstitut, som ejes af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige investeringsprojekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditværdighed, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.

For yderligere information, kontakt venligst
Søren Hovgaard, Senior Advisor, +45 4081 3575, soren.hovgaard@nib.int

Arild Moen, Communications Manager, +358 10 618 0496, arild.moen@nib.int

Jesper Nørskov Rasmussen, Pressechef, +45 23 33 85 75, jnr@energinet.dk

Morten Falkesgaard Jørgensen, Cheføkonom, +45 23 33 8923, mfa@energinet.dk

Related resources

18 Mar 2021

Energinet

EUR 134.4 million