Image: Vestas

17 Dec 2019

NIB og danske IFU skal finansiere projekter i udviklingslande

NIB og danske Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har underskrevet en låneaftale på 50 mio. EUR med en løbetid på 10 år med henblik på videreudlån til projekter, der lever op til NIBs kvalifikationskriterier, i IFUs mållande.

Ved hjælp af NIBs lånefacilitet sigter IFU at øge udlånet til bæredygtige projekter, der involverer nordiske interesser, såsom overførsel af knowhow eller levering af varer og tjenester. Faciliteten vil støtte projekter, der bidrager til opfyldelsen af NIBs mission.

”Låneaftalen med IFU åbner en mulighed for NIB at bidrage til politikken i et af bankens medlemslande, Danmark, og støtte samarbejdet med udviklingslandene. IFU giver NIB mulighed for at finansiere projekter i Latinamerikanske, afrikanske, asiatiske og europæiske lande, hvor banken ikke har været til stede,” siger Henrik Normann, NIBs præsident og administrerende direktør.

“IFU byder denne mulighed for at arbejde sammen med NIB velkommen, hvorved IFUs finansieringsgrundlag udvides til fordel for både udviklingslandene og vores partnere i Norden”, siger Torben Huss, IFUs CEO.

IFU er en selvejende, statslig investeringsfond, der tilbyder rådgivning og risikovillig kapital til virksomheder, som ønsker at gøre forretning i Afrika, Asien, Latinamerika og dele af Europa. Investeringerne foretages på kommercielle vilkår i form af aktiekapital og lån til projekter. Formålet er at fremme økonomisk og social udvikling i investeringslandene.

NIB er en international finansieringsinstitution, der ejes af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige investeringsprojekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditværdighed, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.

For yderligere information, kontakt venligst

Sari Cabell, Senior Manager Origination, på tlf.: +358 10 618 0519, sari.cabell@nib.int

Lisa-Maria Altenberger, Communications Officer, på tlf. +358 10 618 0234, lisa-maria.altenberger@nib.int

 

Related resources

10 Dec 2019

Investment Fund for Developing Countries

EUR 50 million