Foto: Demant A/S

29 Mar 2023

NIB fortsætter finansiering af forskning og udvikling inden for høresundhed og audioteknologi

NIB og den danske høresundhedsvirksomhed Demant A/S har indgået en ny syvårig låneaftale på DKK 366 millioner med henblik på at finansiere virksomhedens fremskridt med forskning og udvikling inden for høresundhed og audioteknologi.

NIB’s lån skal medfinansiere Demants forsknings- og udviklingsprogram i perioden 2021-2022. Banken har ydet i alt fem lån til virksomheden siden 2015. Demants forskning og udvikling vil fokusere på høresundhed og audioteknologi. Demant har et omfattende forsknings- og udviklingsprogram, og virksomheden samarbejder med forskellige universiteter, forskningscentre og virksomheder primært i Danmark.

Demant er en global førende virksomhed inden for høresundhed med hovedkontor i Danmark. William Demant Fonden ejer aktiemajoriteten i Demant A/S, som er noteret på Nasdaq Copenhagen. Demant tilbyder alt fra høreapparater, hørebehandling og diagnostisk udstyr og service til audioteknologiske løsninger.

NIB er en international finansiel institution, der er ejet af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige investeringsprojekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.

For yderligere information kontakt venligst
Fridrik.Andersen, Senior Banker, Services & Consumer, på tlf. +358 10 618 0238 eller Fridrik.Andersen@nib.int

David Bonilla Rasmusson, Communications Unit, på tlf. +358 50 476 3071 eller david.rasmusson@nib.int

Related resources

24 Mar 2023

Demant A/S

EUR 49.2 million